Større synlighed
Det er en stor glæde at samarbejde med Karina Davids - kdmarketingsupport. Karina Davids har været tilknyttet vores 2 tandlægeklinikker som marketingskonsulent i 3 år, og det har klart givet klinikkerne et løft og en større synlighed.
Ud over at være almindelige tandklinikker, som udfører almindelige behandlinger, driver tandlægeselskabet også Fyns Implantatcenter, hvor vi udfører de store rekonstruktioner af tænder og kæber, indsætter implantater og laver større kosmetiske behandlinger. Vi tiltrækker patienter fra hele landet og udlandet, og i den sammenhæng har Karina formået at få budskabet om vores behandlingstilbud ud i et større forum.
Den ildhu og vedholdenhed, som Karina Davids viser os, er uvurderlig for, at vi holder fast i de aftalte mål og er i front markedsføringsmæssigt.
Tandlæge, Vibeke Beckett
Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter