Siger du nej til gratis omtale og flere kunder?

Mange mener, at det ikke kan betale sig at bruge tid på at skrive en pressemeddelelse. “Journalisterne får tonsvis af dem hver eneste dag, så min lille virksomhed gider de da ikke skrive om”, lyder undskyldningen ofte. Men journalisterne gider faktisk godt bruge en pressemeddelelse – hvis det er den rigtige historie og hvis pressemeddelelsen bliver skrevet rigtigt.

Den gode pressemeddelelse

Omtale i medierne er noget af det, der giver allermest værdi, når det handler om branding af din virksomhed. En god artikel øger kendskabet til virksomheden og jeres produkter hos kunderne og andre samarbejdspartnere, og den kan bidrage til, at medarbejderne føler sig stolte af deres arbejdsplads. Større synlighed gør salgsarbejdet nemmere, og et positivt arbejdsmiljø fremmer produktiviteten. Den slags kan aflæses på bundlinjen! Så måske skulle du alligevel sige ja tak til at bruge tid på de der pressemeddelelser?

Din virksomhed har OGSÅ gode historier

Vi hører tit, når vi er ude hos vores kunder, at de ikke tror, deres virksomhed er stor eller interessant nok til at få opmærksomhed i medierne. Men det er den. Det handler ”bare” om at spotte historierne og vinkle dem på en måde, så journalisterne ser nyhedsværdien i dem. Tommelfingerreglen er, at en god historie skal handle om noget, der er:

  • Aktuelt: Fortæl om noget, der sker nu, og ikke for fem år siden. Det kunne for eksempel være, at din virksomhed har fået nyt domicil, nye medarbejdere, oplever fremgang eller arbejder med et spændende projekt.
  • Væsentligt: Historien skal have en vis grad af væsentlighed, hvis den skal være interessant for offentligheden og dermed medierne. Eksempelvis er din historie væsentlig, hvis den berører en større gruppe mennesker; ledere, ledige, iværksættere, branchen osv. Den kan også være væsentlig for samfundsdebatten. Det kunne for eksempel være, hvis din virksomhed oplever problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere, gør en indsats for miljøet eller tager socialt ansvar ved at ansætte medarbejdere under særlige vilkår.
  • Identifikation: Historien skal være skrevet på en måde, så læserne kan identificere sig med den – det øger troværdigheden og skaber goodwill.
  • Sensationelt: Revolutionerer din virksomhed noget inden for branchen, eller gør du noget ekstraordinært for samfundet?
    Din virksomhed har allerede de gode historier. Måske har du også en medarbejder, som er dygtig til at skrive og kan vinkle historierne på den helt rigtige måde, så de slipper gennem nåleøjet og får journalisterne til at bringe dem. Hvis ikke, så hjælper vi dig gerne.

Få gratis omtale og flere kunder

I kd marketing support har vi stor erfaring i at skrive pressemeddelelser, og vi ved, at en god pressemeddelelse baner vejen til nye kunder.

Er du klar til at målrette din markedsføring og få resultater med effektive pressemeddelelser, så kontakt os uforpligtende på tlf. 20 78 20 40.

Eller se her, hvem der allerede har fået bragt deres pressemeddelelse.

Menu