Malene Jakobsen

Marketingkoordinator

Baggrund

Som marketingkoordinator hos kd marketing support fungerer Malene som tovholder på interne og eksterne opgaver, bevarer overblikket og samler trådene. Hun hjælper Karina med forskellige marketingopgaver, såsom opslag på de sociale medier, hjemmesider og pressemeddelelser. Malene har en sproglig baggrund og kan bruge sine kompetencer og mangeårige erfaring til at forbedre og kvalitetssikre opgaverne og sørge for, at de bliver leveret til den aftalte tid.

Malene har mange års erfaring inden for administration, salg og kundeservice, og har derigennem et stort kendskab til forskellige typer brancher og virksomheder. Denne erfaring bruger hun aktivt til at sætte sig ind i kundens problemstillinger/udfordringer, give dem den bedst mulige service og sikre et højt niveau i de opgaver vi afleverer. Hun holder meget af den direkte dialog med kunder, samarbejdspartnere og kolleger og kan tale med alle typer mennesker i en organisation.

Hun brænder dog især for koordinatorrollen, hvor hun samler trådene, holder overblikket samt koordinerer og videreformidler informationer og budskaber.

Malene er uddannet bachelor i erhvervssprog i engelsk/spansk fra Syddansk Universitet, Kolding.

Lidt om Malene

Som person er Malene struktureret og rolig. Hun kaster sig gerne ud i nye opgaver eller udfordringer, både arbejdsmæssigt og privat. Hun trives i rollen som tovholder, der holder styr på fakta og deadlines og lægger vægt på et godt samarbejde og kvalitet i resultatet.

Hun bor i Erritsø v. Fredericia sammen med sin mand, deres to dejlige teenagepiger og hunden Cille. Familien sætter stor pris på oplevelser sammen og har i løbet af årene besøgt spændende steder i Europa, USA og Thailand. De sætter stor pris på naturoplevelser og Malene vil gerne både gå Caminoen i Spanien samt vise familien Grand Canyon i USA, som hun besøgte i 1991.

Malene bruger sin fritid på gåture i naturen og lidt fitness. Desuden er hele familien sportsinteresseret og bruger bl.a. meget tid på håndbold, hvor begge døtre er aktive.

So-Me profiler
LinkedIn
CV

ERHVERVSERFARING:

Marketingkoordinator
Kd marketing support 2019 –

Koordinator
Lolex aps 2016 – 2019

Rådgiver
Danske Direkte, Danske Bank 2011 – 2014

Salgsassistent
Rahbek Fisk A/S 2009 – 2011

UDDANNELSE:

Bachelor i erhvervssprog
Syddansk Universitet, Kolding 1993 – 1996

Menu